Supervision til plejefamilier
Støtte og sparring til jer, der åbner jeres hjem og hjerter for sårbare børn.
I gør en forskel – lad mig støtte jer
At være plejefamilie er et af de mest meningsfulde og krævende hverv, man kan påtage sig. I møder børn med tunge historier, komplekse behov og adfærd, der kan være svær at forstå og håndtere – og I gør det døgnet rundt.
Som plejefamilie har man brug for et trygt rum til refleksion, sparring og nye perspektiver. Det er vigtigt for mig at skabe et rum, hvor I kan tale om det svære, bearbejde oplevelser og finde nye måder at møde og forstå barnet på – og hvor I som plejefamilie føler jer støttet og anerkendt, så I kan stå stærkere i den vigtige opgave, I løfter.
Med 20 års erfaring indenfor anbringelsesområdet har jeg et indgående kendskab til plejefamiliers vilkår, problemstillinger og de mange samarbejdsflader, man som plejefamilie skal forholde sig til.
- Plejebarnets adfærd og reaktionsmønstre
- Samspillet i plejefamilien – egne børn og plejebarnet
- Samarbejde med kommune og biologisk familie
- Sorg og tab når et barn rejser videre